Der var engang.
Hjemmearbejdspladsen er ikke noget nyt fænomen. Jeg mindes vi opsatte de første i min tid, som it-ansvarlig ved Polar Is for ca. 25 år siden. Dengang var teknologien forholdsvis ny og ret besværlig at implementere. Der var typisk kun fokus på at give medarbejderne adgang til “nøgle” programmer, som økonomisystemet og mail. Der var næsten ingen eller meget begrænset fokus på sikkerhed. Dette har ændret sig de senere år og især det sidste år, hvor pandemien har raset verden over.
Løsninger i dag.
I dag ønsker vi at adgangen til virksomhedens data og applikationer skal være nem, hurtig og sikker. Det er både de løsninger, som bliver afviklet i skyen og de løsninger, som kører i serverrummet ved virksomheden. Data og applikationer skal være tilgængelig 24/7. Dette giver en række udfordringer for virksomheden og dens it-medarbejdere.
Begyndelsen.
Hvor skal jeg begynde? Hvad er vigtigst? Hvad giver mening?
Når jeg tænker sikkerhed, plejer jeg at tage udgangspunkt i, hvad er det jeg ønsker at sikre? Hvad er worst case scenario, og hvor giver det mening at bruge tid og penge i forhold til beskyttelse? Nedenfor kan du se nogle af de bud, vi(jeg?) mener er vigtige.
- Sikring af data
- Sikring af infrastruktur
- Sikring af enheder der tilgår virksomhedens data
- Sikring af forbindelser og data i transit
- Fysisk sikkerhed
- Uddannelse af personale
De sidste skal blive de første 😉
Uddannelse af personale og nogle klare retningslinjer evt. en decideret it politik er klart det vigtigste instrument til at opnå en god og vedvarende it sikkerhed. It politikker har det med at blive udarbejdet og så arkiveret, hvor de så kan samle støv. Især små og mellemstore virksomheder, som ikke har deres egen it afdeling vil kunne nikke genkendende til dette.
Fysisk sikkerhed er nemmere at forholde sig til. Mange virksomheder har i dag alarmer, tyverialarmer, brandalarmer og nogle har kameraovervågning etc. Der stopper det for mange virksomheder – Der bliver ikke tænkt i af beskytte bærbare, pc’er, mobiler, tablets etc. Det til trods for, at det er ret simpelt, og der findes gode løsninger til dette. En god adgangskode er ikke nok – slet ikke.
Næstefter uddannelse af personale og bestemmelse af en it politik angående fjernadgang til virksomhedens data – er sikring af data i transit og den infrastruktur disse opbevares på den næste vigtige skridt.
Benytter du Office 365 / Azure findes der allerede muligheder for at beskytte dine data. Det skal blot opsættes og testes. Du har også mulighed for at benytte Microsofts “Windows Virtuale Desktop”. Dette er en komplet løsning til fjernadgang, som medarbejdere kan benytte hjemme og på farten. Løsningen er fuldt optimeret til afvikling af Windows 10 og Office 365.
Der findes andre løsninger til fjernadgang end ovenstående. Kontakt os, hvis du ønsker en snak om tilgang til- og sikring af dine data.
Hi, this is a comment.
To get started with moderating, editing, and deleting comments, please visit the Comments screen in the dashboard.
Commenter avatars come from Gravatar.